Nyttig information

Hvad sker der efter der er ringet til brandvæsnet?
Ved alarmering til ildebrand, afsendes der - via alarmcentralen 1-1-2 fra stationen et slukningstog bestående af 3 køretøjer (indsatslederbil, automobilsprøjte og stige/vandtankvogn) med 6 brandmænd og 1 indsatsleder. Ved alarmering til forureningsuheld eller færdselsuheld erstattes stige/vandtankvogn af et særligt miljøkøretøj.

Slukker vi kun brande?
En brandmands hverdag og det daglige stationsarbejde handler om meget andet end brandbekæmpelse. Vi bruger en del tid på vedligeholdelse af materiel, fyldning af pulverslukkere rundt om i byen, røgdykkerøvelser og meget andet. Ofte kan det være svært for borgerne at adskille, hvilke opgaver der udføres af hvem. Vi varetager brand- og redningsopgaver, men har intet at gøre med drift af ambulancer.

HT-rør:

Mindre brande som f.eks. bilbrande, containerbrande, lejlighedsbrande, bliver typisk slukket med 1 eller 2 HT-rør. HT-rør er en forkortelse af højtryks rør, og er en mindre brandslange som typisk leverer 50-100l vand pr. minut. Alle sprøjter er udstyret med 2 HT-slanger på ca. 120 meter.

B/C-slanger, B & C-rør:

Større brande bliver slukket med så kaldte "B/C-slanger". "B" og "C" er type betegnelser for slangernes diameter (B = 75 mm, C = 42 mm), disse slanger kan levere betydelig mere vand end HT-slangerne. Vandføringen i en B-slange er typisk 600 l/min og 200 l/min i en C-slange.

Røgdykkere:

I Vestegnens Brandvæsen er alle brandfolk uddannet som røgdykkere og kan arbejde med trykluftsapparater. Det betyder i praksis, at man under en ildebrand har sin luft med sig på ryggen i form af trykluft i flasker. Der er luft nok i trykluftsflaskerne til en indsats på ca. 40 min. Røgdykkerne arbejder altid parvis og udgør derved et røgdykkerhold.

Blind Alarm:

En blind alarm, er en alarm hvor anmelderen alarmerer brandvæsenet i "god tro", men hvor brandvæsenet efter ankomsten kan konstatere at der alligevel ikke var noget. F.eks. bliver brandvæsenet ofte alarmeret til røgudvikling, hvor anmelder tror at det er røgudvikling fra en ildløs, men hvor det f.eks. viser sig at være damp eller støv fra en håndværkers arbejde.

Falsk Alarm:

En falsk alarm, er en alarm hvor anmelderen bevidst har alarmeret brandvæsenet, til trods for at der ikke er sket noget. F.eks. betragtes alarmer hvor en person bevidst har taget et alarmtryk, eller alarmer hvor en person bevidst har ringet og alarmeret brandvæsenet selv om der ikke er sket noget, som falske alarmer. Vestegnens Brandvæsen har meget få såkaldte falske alarmer.

Brandårsag:

Politiet er ansvarlige for brandårsagsefterforskningen, hvilket betyder at brandvæsenet normalt ikke kan udtale sig om årsagen til en brand. Mange gange kan der gå flere dage før brandårsagen kan fastlægges, idet der skal foretages en række tekniske undersøgelser og analyser.

Korrosionsmåling:

Brand røg, specielt røg fra brændende plastik, virker mange gange korroderende på specielt elektronisk udstyr. Efter en brand, bliver der derfor der mange gange foretaget en så kaldt korrosionsmåling for at kontrollere om der har været så meget røg i lokalet at evt. elektronisk udstyr kan tage skade. Korrosionsmålingen foretages af skadeservicefirmaer, som er specialister i følgeskadebekæmpelse efter vand- og brandskader.

ABA-anlæg:

ABA-anlæg er en forkortelse for Automatisk Brandalarmerings Anlæg. Et ABA-anlæg sørger for en automatisk alarmering af brandvæsenet, idet hele eller dele af byggeriet er dækket af varme- og/eller røgdetektorer. Hvis en detektor aktiveres pga. røg eller varme bliver brandvæsenet alarmeret.

Overtryksventilering:

Brandvæsenet bruger tit overtryksventilering i forbindelse med brandslukningen. Kort fortalt kan man sige at overtryksventilering svarer til at man "presser" røgen ud af et lokale, ved brug af en stor ventilator. Fordelene ved at bruge overtryksventilering er mange, bl.a. bliver varmebelastningen på røgdykkerne mindre, evt. personeftersøgningsopgaver går hurtigere og korrektions, røg og varmeskaderne på evt. inventar mindskes.

Teknisk fastklemt:

Ved teknisk fastklemt person forstås en person, som skønnes at forværre sin rygskade ved at forlade det skadede køretøj på normal vis. Derfor tages personen ud af køretøjet i længderetningen efter at brandvæsenet har klippet taget af bilen med hydraulisk klippeværktøj. En person vil typisk betragtes som teknisk fastklemt når køretøjet er deformeret mere end 50 cm, når køretøjet har været rullet rundt på taget eller når køretøjet kørte med en hastighed på over 50 km/h under uheldet.

Absol/Absorberingsmiddel:

Absol er et absorberende materiale som ligner "kattegrus". Dette bliver brugt til at opsuge olie og benzin m.m. fra køretøjer som f.eks. har været impliceret i et trafikuheld. Absol kan også anvendes til opsugning af kemikalier ved f.eks. kemikalie uheld.

Kemikaliedykkere:

Ved uheld med farlige stoffer, kan man indsætte såkaldte kemikaliedykkere. De er iklædt kraftige kemikaliedragter som er resistente overfor kemikalier. Udover dette bærer de også trykluftsapparater. Det betyder i praksis, at man under en indsats har sin luft med sig på ryggen i form af trykluft i flasker. Der er luft nok i trykluftsflaskerne til en indsats på ca. 40 min. Kemikaliedykkerne arbejder altid parvis og udgør derved et kemikaliedykkerhold.