Vestegnens Brandvæsen er et fælles kommunalt brandvæsen, som har slukningspligten i fem kommuner bestående af Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre kommune, som tilsammen udgør en befolkning på ca. 170.000 indbyggere.
Klik på kommunens byvåben for at komme videre til den enkeltes kommunes hjemmeside.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
| Albertslund | Brøndby | Glostrup | Hvidovre | Rødovre |
For at betjene dette arealsmæssige store område, har brandvæsnet to slukningstog fordelt på to døgnbemandede brandstationer:
Station Glostrup beliggende Bryggergårdsvej 3 i Glostrup og Station Hvidovre, som er beliggende på Avedøre Havnevej 37 i Hvidovre.
![]() |
![]() |
Udover de to slukningstog har brandvæsnets politisk valgte Bestyrelse valgt at entrere med Københavns Brandvæsen, som leverer 3+4. slukningstog i vores indsatsområde på Vestegnen.
Hvor dækker vi?
Stationerne arbejder i hele slukningsområdet, benævnt slukningsområde øst og slukningsområde vest. Brandstationen i Hvidovre dækker det østlige og brandstationen i Glostrup det vestlige slukningsområde, men kører dog sekundært for hinanden. De to slukningsområder afgrænses af Motorring 3, som går fra syd mod nord og gennemskærer Rødovre kommune i den nordlige ende ovenfor Jyllingevej langs Vestvolden.

Vores udrykningsstyrke er med til at sikre, at der altid er en effektiv brand- og redningstjeneste i Vestegnens kommuner. Vestegnens Brandvæsen skal løbende leve op til de gældende krav om en hurtig, effektiv og korrekt hjælp. Vi har i dag 56 fuldtidsansatte brandfolk og én kontorassistent. På årsplan har vi samlet passeret 1600 udrykninger - et tal, der desværre er i stigning.
Vores primære opgaver vil altid være indsatser mod brande, forurenings- og færdselsuheld m.v. Vi skal altid redde mennesker, dyr og værdier i nævnte rækkefølge.
Hvad sker der efter at man har ringet efter brandvæsnet?
Ved alarmering til ildebrand afsendes der - via alarmcentralen 112 i København - et slukningstog bestående af tre køretøjer (indsatslederkøretøjet, automobilsprøjten og en stige- eller vandtankvogn) med én indsatsleder, én holdleder og fem brandfolk. Ved alarmering til kemikalieuheld erstattes stige- eller vandtankvognen af et særligt miljøkøretøj, som har specielle kemikaliedragter med.
Slukker vi kun brande?
En brandmands hverdag og det daglige arbejde stationsarbejde handler om meget andet end udrykninger til brand, redning og miljø.
Der bruges en del tid på løbende vedligeholdelse og kontrol af materiel og køretøjer, så den del hele tiden er 100% klar til den næste udrykning. Derudover, så serviceres der en del slukkere i både private og offentlige firmaer og institutioner i vores slukningsområde. Brandhanenettet i alle fem ejerkommuner tilses to gange årligt af vores brandfolk. Slutteligt kompetenceudvikler vi løbende vores brandfolk både i form af eksterne kurser og lokaltilrettelagte øvelser samt holder stor fokus på de 12 lovpligtige øvelser, som planlægges efter retningslinier udstukket af Beredskabsstyrelsen.
Ofte kan det være vanskeligt for den enkelte borger at skelne og adskille, hvilke opgaver inden for redningsberedskabet, der udføres af hvem. Vestegnens Brandvæsen varetager kun brand- og redningsopgaver, samt miljøuheld i mindre skala og har derfor intet at gøre med drift af ambulancer, sygetransport eller autohjælp.
Praktikant i brandvæsnet?
Vestegnens Brandvæsen modtager ikke længere erhvervspraktikanter fra folkeskole eller lign. uddannelsesinstitutioner.